24
2016Photokina er mange ting
Heldigvis er Photokina andet end dimser og dutter og underlige typer med deres kameraer.
Det er også billedudstillinger. Der er billeder alle vegne. Alle prøver at fange din opmærksomhed, ofte med alt for farvestrålende billeder. Der skal være knald på. De er store. Nogen gange er de blevet større end de kan tåle. Jeg synes at der er en helt klar tendens til overskalerede billeder med ofte ringe billedbehandling. 😩. Det er da utroligt at de bruger så mange penge og så ikke går tingene efter. De bedste på messen var tydeligvis Canson, Epson, HP…. ja alle dem der leverer papir eller printer eller begge dele. Der var tingene iorden.
En hal der altid er spændende med regulære billedudstillinger er leicas hal 1. Her er der mange storslåede ting der imponerer overrasker og måske forarger lidt.