Hvis din iphone er død

iphone-opladning
Er din iPhone gået død og reagerer den ikke når du holder tænd knappen inde? Så prøv disse ting inden du sender den til reparation.
Hvis din iPhone er frosset eller løbet helt tør for strøm kan det være svært at få liv i den igen, derfor har vi her samlet en række ting som du kan prøve inden du går helt i panik og sender den til reparation.
I langt de fleste tilfælde kan det nemlig løses ved hjælp af et par smart tips og tricks, som du sagtens selv kan udføre.
1) Restart din iPhone, hvis den ikke gider tænde
Til at starte med så prøv at restart din telefon, i første omgang så prøv at hold tænd knappen inde i 10 sekunder og se om det gør nogen forskel. Virker dette vil du se den røde slider knap på skærmen, og du kan slukke telefonen.
Når den er slukket skal du tænde den igen, og din iPhone har nu været genstartet og skulle gerne fungerer bedre.
Hjælper dette ikke så prøv at hold tænd knappen inde samtidig med at du holder hjem knappen inde, vent 10 sekunder og se om der sker noget.

2) Batteriet er måske lavt
Kunne batteriet i din iPhone være lavt så sæt din iPhone i opladeren i 20-30 min og uden at røre ved den når den har siddet til opladning så prøv om den vil tænde igen.
Bemærk at du kan undervejs se status på opladningen ved at trykke på hjem knappen imens din iPhone sidder til opladning.
Vil den stadig ikke tænde så prøv ovenstående med tænd og hjem knap på samme tid, reagerer den stadig ikke så prøv at tilslut den til din computer og lad den sidde her i 20 min. Popper der noget frem på skærmen inden behøver du selvfølgelig ikke at lade den sidde.
Tjek også om du kan se din iPhone inde i iTunes, kan du dette er din telefon ikke helt død, efter som computeren har registeret den.
3) Min iPhone gider stadig ikke tænde
Hjælper intet af ovenstående bør du kontakte Apples support eller den forhandler hvor du købe den, og hører dem hvad du skal gøre.
Er din iPhone uden for garanti kan du selv prøve at pille batteriet helt ud, og tilslutte det igen, det er dog ikke noget vi anbefaler hvis du stadig har garanti på telefonen, og det er selvfølgelig på eget ansvar.
Du kan evt. Følge vores guide til at udskifte batteriet, men bemærk at du kun skal afmontere batteri stikket og vente et par sekunder og tilslutte det igen, hvorefter du skal tjekke om du kan tænde den og hvis den stadig ikke vil så prøv at lad den oplade igen.

Kilde: iphoneluppen